Tag: USAid

Udgivet den

Trumps femprocentskrav er et plyndringstogt mod Europa

Trumps krav om, at Europa skal bruge fem procent af vores økonomi til forsvar er ikke resultat af en analyse af behovet. Det er snarere en straffeaktion mod dét Europa, som Trump mener har kørt på frihjul under amerikansk beskyttelse. Læs hele indlægget i Berlingske 12. juli 2025 – eller nedenfor:

Hvad opnår vi ved at krybe for Trump?

Det er længe siden jeg har krummet så meget tæer som over den servile ros fra NATOs generalsekretær, Mark Rutte, til Donald Trump ved det seneste NATO-topmøde i Haag.

Rutte takkede for, at Trumps trusler omsider har fået europæerne til at love oprustning, da »Daddy« kom til byen. Trump rejste brovtende hjem. Men fik vi andre noget ud af skamrosen til tyrannen?

Forståelsen for et kæmpe løft i Europas oprustningsindsats var der allerede før Trumps genkomst. Den er skabt som reaktion på Putins aggression mod Ukraine. Men i de nærmeste år kan vi, uanset den planlagte oprustning, ikke nødvendigvis redde Ukraine eller afværge nye fremstød fra Putin, hvis ikke USA fortsat er vores bagstopper. Dét tilsagn fik vi heller ikke fra Trump i Haag.Trump lagde ud med krav om, at Europa skal bruge fem procent af vores økonomi til forsvar. Det er langt mere end USA’s 3,5 procent. Det kommer næppe til at ske – ej heller på længere sigt. Tallet er ikke resultat af en analyse af behovet – snarere en straffeaktion mod dét Europa, som Trump mener har kørt på frihjul under amerikansk beskyttelse. 

Trump mangler dog helt erkendelse af, at USA’s store militære investering har været et afgørende bidrag til egen velstand. Det har givet USA et teknologisk forspring, som alle andre betaler for at udnytte. USA’s militærudgifter er ikke bare en indlysende egeninteresse i at beskytte Europa, men fundamentet for global magtudøvelse. Det er ikke Europa, der har snydt amerikanerne ved at læne sig ind under deres verdensorden. Det er den amerikanske middelklasse, og ganske særligt de mange fattige i det rige USA, der er blevet snydt for et velfærdssamfund, fordi de superrige personer og selskaber har hamstret det meste af velstanden og har haft magt til at minimere deres egen skattebetaling.

Med de dystre briller på kan man læse Trumps femprocentskrav som en del af et plyndringstogt mod Europa, der skal forhindre os i at opretholde velfærd og gøre klimaindsats, fordi vi skal betale kæmpe regninger til indkøb i den amerikanske militærindustri og samtidig skal betale regningen for hans toldkrig imod os. En sidegevinst for Trump her kunne – ironisk nok – blive vælgeroprør i Europa, der styrker hans meningsfæller på den ekstreme højrefløj.

Rutte skamroste i Haag også Trump for at have bombet de iranske atomanlæg, selvom det var et klart brud på folkeret og FN-pagt. Vel, det er absolut ønskeligt at undgå et iransk atomvåben, men angrebet risikerer at få både Iran og andre lande til at blive endnu mere ivrige for at anskaffe atomvåben som det ultimative værn mod angreb. Og det er naivt at håbe, at man ved krig kan fjerne det despotiske præstestyre.

Atomtruslen fra Iran kan reelt kun forhandles bort. Det gjorde en enig verden faktisk i 2015. Det var Trump, der rev denne aftale itu tre år senere – og udsatte Iran for ny hård økonomisk blokade, der desværre styrkede de mest krigeriske kræfter i regimet. 

Men før den seneste lynkrig mødte et svækket iransk regime op til forhandling, da Trump opfordrede hertil. Imidlertid viste forhandlingen sig alene at være et amerikansk diktat, der skulle imødekommes inden 60 dage. Derefter fulgte straks Israels og kort efter USA’s voldsomme lynkrig. Kommer der en reel forhandling efter dét?

USAs præsident har enorm magt. Både Trumps handlinger og forsømmelser medfører derfor horrible forbrydelser mod menneskeheden. Mordet på USA’s egen bistand mod sygdom og sult, USAid, kan ifølge det britiske lægetidsskrift The Lancet betyde, at 14 millioner mennesker, som ellers kunne reddes, dør de næste fem år. Flest børn, flest i Afrika.

På kun lidt længere sigt kan Trumps kamp mod klimaindsatsen betyde endnu flere menneskers død og en meget mere konfliktfyldt verden.

Trumps helhjertede støtte til Netanyahus krig har ført til fortsættelsen af forfærdet udsultning, terrorbombning og massemord på palæstinensiske civile.

Hans uvilje mod at bistå Ukraine giver fortsat fripas til Putins krigsforbrydelser.

Hans nære forhold til oliefyrsterne i Golfen betyder, at USA ikke bremser deres bidrag til, at Sudans borgerkrig fortsætter som et forfærdende massemord.

Alt dette forbigik Rutte i sin hyldesttale til Trump i NATO.

Mogens Lykketoft er fhv. minister og formand for Socialdemokratiet

Indlægget blev bragt i Berlingske 12. juli 2025

Mere fra min hånd om Trump og NATO

Udgivet den

USA’s verden er uden bæredygtighed og barmhjertighed

Israels krig og blokade og USA’s manglende indsats for fred til Gaza har tvunget hundredtusinder ud mod sultedøden, mens faktisk eksisterende nødforsyninger rådner op få kilometer borte. Læs hele min kommentar i Berlingske – eller nedenfor:

Vi er lysår fra fremsynet internationalt samarbejde

I morgen for ti år siden blev jeg valgt til formand for FN’s Generalforsamling.

Det kan føles, som om vi er kommet lysår væk fra den forståelse af internationalt samarbejde, der trods alt endnu var fremherskende dengang. Der var erkendelsen af klimaforandringer og forringet biodiversitet eksistentielle udfordringer.

Derfor fik vi de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og i Paris vedtog vi klodens hidtil mest ambitiøse og forpligtende aftale om at bremse den globale opvarmning. Det skete ikke mindst, fordi Obamas USA og Kina endnu forstod deres fælles interesse i fredelig og bæredygtig udvikling.

De store mål fra 2015 er langt fra blevet indfriet. USA har i mellemtiden haft – og har igen fået – en præsident, der indædt bekæmper den grønne omstilling. Desuden sendte coronakrisen og Putins invasion i Ukraine – og de efterfølgende geopolitiske konsekvenser – den globale opmærksomhed i andre retninger.

Men intet er sket, der gør den grønne omstilling mindre påtrængende. Tværtimod.

Regningen vokser for hvert øjeblik, vi venter

Hver eneste ny årlig rapport fra FN’s panel af verdens fremmeste videnskabsmænd viser, at vi nærmer os tipping points, vippepunkter, hvor hård global opvarmning bliver uoprettelig.

Undervejs udløses enorme udgifter til at afbøde sygdomme som følge af ophedningen og skader af vildere vejr, højere havvandstand, ørkenspredning og nedsmeltning af ferskvandsdepoter. Udgifterne bliver hurtigt større, hvis vi ikke investerer nok i grøn omstilling, inden det er for sent.

For hvis vi passerer vippepunkterne, kan der næppe opfindes redskaber til at forhindre en massiv opvarmning – dét vil forpeste vore børnebørns voksne liv med uhåndterligt store folkevandringer og konflikter. Mange flere skal dø i kommende generationer, hvis vi svigter nu.

Putins aggression i Ukraine og genvalget af Trump har også sat en tyk streg under, at der – ved siden af klodens utålelige opvarmning – også er et aktuelt sikkerhedspolitisk argument for det store flertal af verdens lande. Vi skal fri af afhængigheden af despoterne i Moskva, Washington og Den Arabiske Golf, der sidder på toppen af det meste af verdens fossile brændstof.

Kan vi komme på ret kurs igen, selv om vi nogle år endnu skal kæmpe med USAs præsident som fanatisk modspiller?

Ja, det er muligt.

Heldigvis er der – uanset Trump – stærke positive kræfter i USA’s delstater og erhvervsliv.

Europa følger forhåbentlig sine grønne planer. Danmark er allerede ganske godt med. Men andre lande har mere ondt i økonomien og kan opleve konkurrence om ressourcerne i forhold til oprustningsbølgen, selvom oprustning og grøn omstilling på længere sigt er to sider af samme sag.

Kina er mest målbevidst. Dér er udviklingen af grøn teknologi kommet længst. Kina stod alene for mere end halvdelen af sidste års globale vækst i grøn strøm på verdensplan – altså mere end resten af verden tilsammen.

Overvældende vækst i produktionen af grøn strøm er forudsætning nummer ét for at redde en klode til kommende generationer, hvor der ikke bare er fredelig og bæredygtig overlevelse, men hvor bekvemmeligheder som biler fortsat er tilgængelige.

Trump og Musk slår hundredtusinder ihjel

International humanitær bistand til at bekæmpe sult og sygdom – der oftest udløses af krige og mange mennesker på flugt – er en nødvendig forudsætning for at bremse massedød i nutiden.

Under min tid i FN fik vi en rapport om hullerne i denne bistand fra superdygtige Kristalina Georgieva, der nu er direktør i Valutafonden. Hullerne var store, men det ville ikke kræve mange kroner fra hver borger i den rige del af verden at lukke disse huller.

Men nu er der flere store krige og borgerkrige og mange flere på flugt. Derfor er hullerne vokset dramatisk, og der er brug for meget større offervilje – men dén er svundet voldsomt ind. Stater vender sig indad for at varetage egne nære behov, det er både usympatisk og uklogt, for det kan udløse større folkevandringsbølger, som den rige verden i forvejen har så svært ved politisk at håndtere.

Den største forbrydelse mod international solidaritet er Trumps og Musks totalstop for USA’s bistandspolitik og nedskæringer i USA’s bidrag til FN-systemet.

Det halverede med ét slag den i forvejen helt utilstrækkelige globale indsats mod sult og sygdom – og har nok i de seneste fem måneder i stor ubemærkethed kostet 300.000 liv i verdens fattigste og mest krigsramte egne!

Samtidig har Israels krig og blokade og USA’s manglende indsats for fred til Gaza tvunget hundredtusinder ud mod sultedøden, mens faktisk eksisterende nødforsyninger rådner op få kilometer borte. En ondskabsfuld verden.

Mogens Lykketoft er fhv. minister og formand for Socialdemokratiet

Indlægget udkom i Berlingske fredag d. 13. juni 2025

Mere fra min hånd om Trumps USA

Udgivet den

Vi må stå sammen med Kina. Med USA’s aggressive kurs har vi ingen interesse i at udvikle andre fjendskaber

Vi må skærme os mod kinesisk dumping for at komme af med varer, der lige nu ikke kan sælges til USA. Men Europas overordnede handelsinteresse er at stå sammen med Kina i forsvar for en høj grad af fortsat frihandel mellem alle de lande, der angribes med USA’s handelskrig. Læs mit seneste indlæg i Berlingske i avisen eller nedenfor:

Ondskabens nye akse

Det kan være svært at finde den røde tråd i Trumps tirader af løgn og vrøvl. Men konsekvensen er altid mere lidelse for flere mennesker.

Trump drives af storhedsvanvid, had og hævn. Han går målbevidst efter reelt at afskaffe det amerikanske demokrati ved – som Orbán i Ungarn – at sætte sig på retsvæsnet og medierne og manipulere med valgsystemet.

Trump drives af en falsk dolkestødslegende om, at USA er blevet snydt i international samhandel og samarbejde.

Sandheden er, at USA har opnået ufattelig rigdom og global dominans i kraft af sin dominerende rolle i den globale teknologiudvikling, der blev grundlagt i forsvarsrelaterede udviklingsprojekter. Den globalisering, som Trump nu bekæmper, har givet USA et kæmpe udbytte; ofte på mange andre og meget fattige landes bekostning.

Når rigtigt mange amerikanere alligevel ikke føler sig rige, så er det ikke på grund af røveri fra omverdenen, men fordi det politiske system i USA ikke – som i Europa – har sørget for elementær velstand for de mange. Grådige mangemilliardærer har hamstret en uforholdsmæssig stor del af nationens velstand og bruger nu af deres formuer for at sætte sig på den politiske magt, lette skatten yderligere for sig selv og ødelægge samfundets kapacitet til at stække og regulere af deres adfærd.

Europa har historisk fået sikkerhed fra USA’s forsvarsparaply og udvikling ved økonomisk samarbejde med USA. Men begge dele var – og er – i USA’s sande egeninteresse. USA bliver selv taber både ved Trumps handelskrig mod hele verden og den fundamentale usikkerhed om NATO og støtten til Ukraine.

Den nye verdensuorden

Den nye uorden i verden drives af en »ondskabens akse« mellem Putin og Trump. Der er ingen andre lande, der tør tro, at der kan laves aftaler med de to, som de faktisk vil overholde. De har foragten for demokrati, retsstat, menneskerettigheder og små staters suverænitet til fælles. De har ingen empati og er ligeglade med menneskelige lidelse.

Putins ondskab ses i krigsforbrydelser mod Ukraine, truslerne mod andre nabolande, ufølsomhed over det russiske folks tab med mange døde og sårede samt hans barske diktatur, der fængsler og myrder politiske modstandere.

Trumps ondskab giver sig mange udtryk – her er nogle af de værste:

Ingen interesse i at forsvare Ukraines folk mod angriberen, men optaget af at gennemføre et røveri af det krigsplagede lands mineralressourcer.

Accept af krigsforbryderen Netanyahus nye morderiske angreb mod Palæstinas civile i strid med dén våbenstilstand, Trump selv var involveret i at aftale i januar, samt grønt lys for fordrivelse af palæstinenserne fra deres hjemland.

Stop for klimaindsatser, hvilket er en fornægtelse af klimaforandringer som den store eksistentielle trussel for vores efterkommere, der allerede nu rammer særlig hårdt i nogle af verdens fattigste lande.

Særligt ondskabsfuldt er bortfaldet af USA’s udviklingsbistand (USAID) som led i Trump-Musks vilkårlige budgetnedskæringer: Mange mennesker i den fattigste del af verden dør vitterligt her og nu, fordi medicin og fødevarehjælp udebliver: USA’s udviklingsbistand på 0,24 procent af nationalindkomsten var beskeden i forhold til supermagtens enorme velstand. Men beløbets absolutte størrelse var afgørende for at afværge sult og sygdom.

I samme retning virker USA’s nedskæringer i bidrag til FN-systemet – først og fremmest Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den globale toldkrig rammer også nogle af verdens fattigste lande uforholdsmæssigt hårdt.

Kina slår igen

Men i toldsatser er Kina umiddelbart hårdest ramt. Omvendt vil fraværet af billige kinesiske varer i USA og Kinas gengældelse mod USA’s eksport ramme hårdt tilbage.

Europa kan også – hvis vi kan enes – slå hårdt igen. Og Europa har ingen interesse i at støtte USA i en totalt destruktiv toldkrig mod Kina. Vi må skærme os mod kinesisk dumping for at komme af med varer, der ikke lige nu kan sælges til USA. Men Europas overordnede handelsinteresse er at stå sammen med Kina i forsvar for en høj grad af fortsat frihandel mellem alle de lande, der angribes med USA’s handelskrig.

Europas velfærd er livstruet af en ny ondskabens akse. Med USA’s aggressive kurs har vi ingen interesse i at udvikle andre fjendskaber.

Derfor kommer jeg i tanke om historien om den franske filosof Voltaire, der på sit dødsleje blev spurgt af en præst, om han forsagede djævelen, alle hans gerninger og alt hans væsen.

Voltaires svar var: Dette er ikke tidspunktet at skaffe sig nye fjender.

Mogens Lykketoft er fhv. minister og formand for Socialdemokratiet

Kommentaren blev offentliggjort i Berlingske 19. april 2025

Mere fra min hånd om USA’s handelskrig