Lars Erslev Andersens død er et tab for forskningen og formidlingen af Mellemøsten, USA og Kina. Læs mine mindeord til ham i Globalnyt 3. februar 2026
Tale ved European Palestinian Network’s konference
På EPN’s konference i København 31. januar overrakte jeg netværkets priser til tre palæstinensere fra Gaza, der har gjort en betydelig indsats for Gaza og deres folk og også personligt lidt store tab: Wesam Hamada, mor til pigen Hind, der over telefonen bad om hjælp, mens bilen, hun sad i, blev beskudt israelske soldater, som også dræbte hende med deres skudsalver, samt de to journalister Weidan Abu Shammala, der netop har udgivet en bog med stemmer fra Gaza, og al-Jazeeras Wael al-Dahdouh, som rapporterede fra Gaza – også efter en stor del af hans familien var blevet dræbt.
Jeg holdt dagens keynote-tale (på engelsk), som Solidaritet har oversat til dansk. Den kan læses her.
Trumps støj skygger for de største kriser
Præstestyrets nedskydning af demonstranter i Iran fik kortvarig dækning, men så stjal Trump al opmærksomheden. Uden internationalt pres fortsætter nedbrydningen af FN ligesom lidelserne i Iran, Gaza og Sudan. Det skriver jeg mere om i dette indlæg i Altinget 29. januar 2026. Læs indlægget i Altinget – eller nedenfor:
Verdensbilledet flimrer skræmmende
Fokus er mest på Trumps vanvittige udtalelser og aktioner med dagligt nye toldkrige, kravet om at eje Grønland og hans hjemlige morderiske bander fra ICE, der huserer i Amerikas storbyer.
Men fokus er også på Putins vedvarende galskab med at ødelægge Ukraine, som Trump ikke orker at standse ved pres fælles med Europa.
Andre forfærdende konflikter blegner eller forsvinder helt fra forsiderne på skrevne som elektroniske medier.
Den værste humanitære katastrofe lige nu – i Sudan – og andre store dødelige konflikter i Afrika og Myanmar forbliver fodnoter i vores nyhedsstrøm.
Præstestyrets nedskydning af tusindvis af demonstranter i Iran fik kortvarig dækning. Men nu er der dødelig tavshed – internettet er lukket ned, og fremmede er nægtet adgang.
Palæstinensernes enorme lidelser fortsætter trods den såkaldte fredsaftale, men omverdenens interesse falmer også, når der ikke længere er total krig, og Israel har fået sine gidsler frigivet. Desuden fortsætter Israel med at blokere mediernes adgang til Gaza, som ifølge UNRWA’s leder er det mest livsfarlige sted i verden for nødhjælpsarbejdere og journalister.
Der er grund til angst for, hvad Trump vil gøre og ikke vil gøre, når det gælder Iran og Palæstina: Netanyahu har om begge dele den amerikanske præsidents øre og ønsker kun Iran bombet og enhver tanke om en Palæstina-stat begravet gennem ruiner og fordrivelse. Netanyahu hyldes af Trump som den en store krigsleder, der bør benådes for sin hjemlige korruption og under ingen omstændigheder bringes for Den Internationale Straffedomstol for de forfærdende krigsforbrydelser, han er anklaget for.
Derfor har Trump truet med nye bombetogter mod Iran – angiveligt for at støtte demonstranterne mod præstestyret. Men de fleste Iran-kyndige vil sige, at Trump allerede varigt har skadet de moderate og fredsøgende kræfter i Iran: Han hev tæppet væk under dem ved at rive atomaftalen fra 2015 i stykker, og han har siden svækket en ny dialogsøgende præsident ved at bombe atomanlæggene i stedet for at genoplive aftalen fra 2015. Nye amerikanske angreb kan gøre det hele værre.
Et lille håb blev tændt om, at Trump omsider ville banke Netanyahu på plads med den såkaldte fredsplan for Gaza fra sidste oktober. Statsledere fra en stor del af verden – og fra næsten alle de arabiske lande – flokkedes i Egypten for at hylde den store leder fra USA. De var skeptiske over for planen, men ville pleje hans forfængelighed for at fastholde hans opmærksomhed på faktisk at skabe fred.
Intet tyder imidlertid på, at der uden massiv internationalt pres og opmærksomhed kommer reel fred for palæstinenserne – endsige noget, der bare ligner retfærdighed, hvor palæstinensernes nationale rettigheder anerkendes.
Planen taler kun om Gaza og har intet med om at standse den voldelige etniske udrensning af palæstinensere på Vestbredden og i Øst-Jerusalem.
Hidtil har planen betydet, at et par millioner sønderbombede mennesker i Gaza er presset sammen i telte og under klude i mudrede ruiner i et område, der er mindre end halvdelen af Gaza (dvs. mindre end halvdelen af Langelands areal). Israel har forhindret tilstrækkelige forsyninger med mad, vand, klæder, medicin og telte – og ikke mindst fortsat sin krig mod FN ved at blokere for UNRWA’s afgørende nødhjælpsindsats i Gaza og fysisk jævnet organisationens hovedkvarter i Jerusalem med jorden.
Næsten 500 palæstinensere er vilkårligt blevet skudt og dræbt af israelske styrker siden aftalen om våbenstilstand.
Israel har fortsat mere end halvdelen af Gaza besat, renser området for palæstinensere og sprænger systematisk resterende bygninger i stykker.
Det ser meget svært ud at enes om etableringen af den internationale fredsstyrke, der skulle bane vejen for israelsk tilbagetrækning fra hele Gaza, demilitarisering af Hamas og indsættelse af civil palæstinensisk forvaltning.
I håbet om, at der var en chance for alt dette, blev Trumps fredsplan ellers bakket op af et enigt sikkerhedsråd i FN – inklusiv den bizarre ide om et særligt fredsråd til at styre processen, der udpeges og dirigeres helt af Trump.
Denne ide er nu muteret til, at fredsrådet skal beskæftige sig også med alt andet end Gaza og synes at være endnu en brik i Trumps forsøg på at gøre FN irrelevant. På længere sigt kan et land kun være med ved at betale en milliard dollars i kontingent….til hvem?!
Det store flertal af FN-medlemslande er ikke med på dèn leg. De fleste i Europa siger nej tak. Nogle – især de arabiske lande og Tyrkiet – går vel med – alene i håb om at redde fredsplanen for Gaza. Men de skal dele rådet med Trump, hans golf-makker og dilletant-mægler, en voldsomt pro-israelsk amerikansk milliardær samt selveste ondets rod, Netanyahu. Desuden med svigersønnen, der allerede er begyndt at lave byggeplaner i Gaza, som ser mest ud til at være i familie med Trumps oprindelige vision om en riviera i Gaza uden palæstinensere.
Resten af verden skal råbe meget højt for at virkeliggøre dén plan, FN’s Sikkerhedsråd håbede at få ført ud i livet!
Keynote Speech at the European Palestinian Network Conference
My speech at the opening of the European Palestinian Network Conference in Copenhagen, January 31, 2026
Check against delivery
Dear all
The recipients of these rewards are testament of the extremely horrific living conditions for the entire people of Palestine.
As expressed by UNRWA the other day – Gaza is also the most dangerous place on earth for relief workers and journalists.
We are faced with an immense human tragedy and flagrant violation of all international law.
We urgently appeal to European and other governments, to react more strongly against the genocide in Gaza and the violent ethnic cleansing on the West Bank and in occupied East Jerusalem.
There is a huge risk that governments, media and the general public cast their attention elsewhere, because the total war is on pause, Israeli hostages are back, and rapid and concerning developments elsewhere on the globe absorb the attention.
But real peace for Palestine is nowhere near – and justice, freedom and self-determination for the Palestinians are even further away.
Two million people in Gaza are caught in muddied ruins, in ravaged tents or under the open sky, without the promised supply of food, water, medicine, shelter – and with no prospect of a decent life in sight. At the same time, the number of illegal settlements on stolen Palestinian land on the West Bank is exploding.
Europe must call for full and rapid implementation of the so-called American peace plan for Gaza as it was approved and understood by the Security Council of the United Nations.
The peace plan is weak and vague. And even worse – it is not being implemented in the least.
The composition of the so-called Peace Council is extremely counter-productive for successful implementation. President Trump gives himself veto power and he has very close relationship with Benjamin Netanyahu. The Israeli prime minister was against the peace plan and will do whatever he can to maintain Israel’s iron grip on Gaza. He will try to stop any movement towards phase two in the peace plan. He openly says he will destroy any possibility of a Palestinian state. He continues the destruction of buildings and infrastructure in the major part of Gaza, still occupied by Israel. Netanyahu’s government is perpetrating the most lethal and dangerous terrorism by far, seen during the hundred years of fight over Palestine. And his most extremist coalition partners openly talk about driving the Palestinians out of Palestine.
That’s why we must call for the strongest international attention and pressure on the governments of Israel and the United States – from progressive forces inside both countries as well.
We must demand an immediate end to the random killing of Palestinians in Gaza – which continues even after the declaration of the cease fire.
We must demand also an immediate end to all the Israeli restrictions and limitations to both local and all international relief efforts. The open warfare against UNRWA and other UN organizations must end. All supplies and equipment for decent survival must be given immediate free access.
Basic security in Gaza can only be reached with rapid deployment of the international peace force, paving the way for Israeli withdrawal from the occupied major part of the Gazan territory, demilitarisation of Hamas and the establishment of a civilian Palestinian administration and police force.
We must call for Arab and other Muslim as well as European countries to contribute to the peace force.
We appeal to Europe and the whole international community to keep up pressure to free the thousands of Palestinians who are detained in Israeli prisons and camps – without charges or unjustly convicted to excessive or lifelong imprisonment – among them Marwan Barghouti.
We need popular Palestinian leaders to be free, so they can contribute to a much-needed reconstruction of the Palestinian Authority into an elected and representative institution.
We must appeal for sanctions against trade with illegal Israeli settlements, against leading figures in the settlement movement and political and military leaders responsible for war crimes.
We must call on European governments to actively support and secure free access and free reporting for journalists to the Palestinian territories, so the cruel truth of genocide and destruction can be documented after years of determined efforts to keep free media away.
And let us never give up the demand from the overwhelming majority of member states in the United Nations for Palestinian statehood.
Speech held at The European Palestinian Network Conference in Copenhagen 31st of January, 2026