Efter at have forhandlet nødvendige kompromisser gennem et langt politisk liv har jeg forståelse for, at lavere madmoms kom med i regeringsgrundlaget. Alligevel er der gode grunde til at genoverveje momsaftalen – mere om dét i dette indlæg i Politiken 29. juli 2026.
Læs det i avisen – eller nedenfor
Lavere madmoms klinger godt, men rammer skævt
Regeringen vil halvere fødevaremomsen og endda gøre frugt og grønt helt momsfri – så hurtigt som praktisk muligt.
Ideen er bestemt ikke ny, og mange andre lande i Europa har lavere moms på mad end på andre varer.
Hos venstrefløjen har lavere madmoms været et ønske gennem 60 år. Da momsen blev indført under S-SF-samarbejdet, det røde kabinet i 1967, fik SF indsat et lille element med samme formål – et statstilskud, der ophævede momsen på mejerivarer.
Begrundelsen for lavere madmoms har altid været social, nemlig at fødevarer udgør en større andel af budgettet for de fattige end for de rige. Posten er større hos børnefamilier end hos familier uden børn.
Ideen om lavere madmoms har fået nyt liv ikke bare hos Enhedslisten og SF, men også hos andre partier, både i den forrige og nuværende regering. Det har sammenhæng med ekstraordinære prisstigninger på visse fødevarer i flere omgange siden covid-krisen. Bølger, der kan komme igen med den usikre geopolitiske situation.
Efter at have forhandlet mange nødvendige kompromisser gennem et langt politisk liv har jeg forståelse for, at lavere madmoms kom med i regeringsgrundlaget. Det er populært. Det kan også ses som udtryk for, at de fire regeringspartier og det parlamentariske grundlag hos Enhedslisten og Alternativet har gjort sig umage for, at alle fik noget, de kan forklare deres vælgere. Den holdning lover godt for det fortsatte samarbejde.
Alligevel er der gode grunde til at genoverveje momsaftalen:
Brug pengene bedre … (selvom det er sværere at forklare)
De penge, som lavere madmoms koster statskassen, kan ubestrideligt – nu som før – deles ud socialt mere rimeligt og på en administrativt langt enklere måde.
Jeg har talt mod momsdifferentiering gennem 60 år: Det er en kendsgerning, at selv om madudgifternes andel af budgettet er højest hos familier med lav indtægt, så slår lavere madmoms stensikkert ud med mange flere kroners lettelse til dem med høje indkomster og dyrere madvaner.
Hvis de penge, der nu er sat til side til lavere madmoms, i stedet bruges til at forbedre privatøkonomien med lige mange kroner til alle, så vil det have en klart bedre social profil. Og dette kan ske superenkelt ved at hæve skattefordelen af personfradraget i indkomstskatten og satsen for børnechecken med et ensartet beløb.
Regeringsaftalen trækker imidlertid den modsatte vej ved at finansiere en del af momslettelsen ved de næste to år at afskaffe inflationsreguleringen af personfradraget, hvilket i praksis er en skatteforhøjelse med et ens kronebeløb for alle.
Målet med regeringens udspil er at opnå generelt 10 procent lavere fødevarepriser og endda 20 procents prisnedsættelser på frugt og grønt. Der er dog en betydelig risiko for, at madpriserne ikke falder helt i takt med momsnedsættelsen, fordi avancerne i de forskellige led i forsyningskæden æder en del af forbrugernes forventede fordel.
Den nye krølle med nulmoms på frugt og grønt er utvivlsomt et velment forsøg på at tilskynde til sundere og mere klimavenlige spisevaner. Imidlertid er frugt og grønt en beskeden del af det samlede madbudget, og det er nok mere ændringer i holdning end i pris, der driver manges menu i grøn retning: Kødbudgettet er langt større, og hvis kødpriserne falder med op til 10 procent, kan det direkte trække i retning af at opretholde gamle madvaner.
De administrative konsekvenser taler også imod at differentiere momsen: Vi har et gammelt og skrøbeligt opkrævningssystem, som langtfra finder frem til alle, der skal betale moms. Nogle skøn tyder på, at det kun er ni af hver 10 lovpligtige momskroner, der faktisk kommer i statskassen i dag. Det vil ikke blive lettere at administrere og kontrollere med et system med tre momssatser. Unddragelserne kan derfor blive endnu større.
Der er her og nu et enormt behov for, at regeringen investerer i et langt mere moderne og effektivt momsopkrævningssystem – og helst undgår at komplicere det med flere momssatser. Et forbedret opkrævningssystem er udviklet og i funktion i andre lande. F.eks. i Polen har det nye system reduceret momsunddragelserne med 80 procent Det gør det sandsynligt, at vi i Danmark på ret kort tid kan skaffe mange milliarder fra hidtidige snydere. Det vil komme alle lovlydige borgere til gode ved at skaffe et større råderum til at lette skat og/eller investere mere i velfærden. Det er en stor lavthængende frugt, der kan plukkes. Det burde have mere politisk opmærksomhed end planerne om lavere madmoms.
Mogens Lykketoft
Debatindlæg i Politiken 29. juli 2026.