Her kan man følge med i forskellige aktiviteter. Artikler og interviews findes under Debat og nyheder, TV-programmet med Uffe Ellemann-Jensen og mig findes under video – og så fremdeles. Siden er stadig under opbygning. Der kommer mere til hen ad vejen.
Debat og nyheder
Interview i Information
Jeg havde en god snak om 37 år i Folketinget, politik og fremtiden med Informations Ulrik Dahlin i slutningen af december 2018
Du store verden i Euroman
Uffe Ellemann-Jensen og jeg blev for nylig interviewet i Euroman i anledningen af vores og Mette Holms bog, ‘Du store verden’
Podcast om EU’s historie
AOF lancerede i december 2018 en podcast om EU’s historie fra 1945 til i dag. Peter Laugesen fra Vores Europa folder historien ud over fire afsnit med mig gennemgående figur
Blog
Den arbejder jeg på …
Bøger
Samtalebogen ‘Du store verden’ med min gode ven Uffe Ellemann-Jensen, kyndigt modereret af min hustru, Mette Holm, udkom på Rosinantes forlag i efteråret.
Den har fået en fornem modtagelse.
Fx kalder Lisbeth Knudsen i Mandag Morgen bogen ‘det bedste udenrigspolitiske lynkursus på markedet‘.
I foromtalen hed det bl.a.: Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen, to af dansk politiks grand old men, ser i denne samtalebog nærmere på verdens tilstand. Trods politisk uenighed kan de mødes om én ting: Dialog er vejen frem, specielt når man ser på den voksende modvind, som demokratiet og det internationale samarbejde befinder sig i.
Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark og har siden ungdommen været optaget af verden. På trods af at de har rødder i hver sit parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste, og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at forsvaret af Danmark og danske interesser ikke stopper ved Kruså. I denne bog tager de bestik af verdens kurs med alt, hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukker, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI, og rigmænd og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace.
Læs forordet her og 1. kapitel her
Køb bogen fx her
Biografi
Den arbejder jeg på …